10 gode råd til forældre vedrørende digital dannelse

POSTED BY Kaare Hansen april 17, 2020 in Artikler
Post thumbnail

Denne artikel er støttet af Tuborgfondet i forbindelse med digital læring.

Indenfor de sidste 3 – 4 år har du nok hørt om – digital dannelse – men hvad er det helt nøjagtigt og hvorfor skal det tages seriøst? Billedet siger det hele, man kan lige så godt lære børn så tidligt som muligt, at færdes på internettet med omtanke.

Som forældre kan det være svært at forstå børn og unges sprog, færden og opførsel på internettet. Det går hurtigt med, at lære nye ord, spil og ikke mindst stifte nye bekendtskaber. Oftest har de styr på det, men andre gange går det galt og i visse tilfælde kan barnets adfærd på nettet få uhyggelige konsekvenser.

Først skal man lære sig selv denne frase: “Internettet glemmer aldrig”. Uanset hvad du tror du kan slette, så kan der altid tages et screenshot, man kan kopiere et billede, gemme en video og på sociale medier tagge folk i opslag. 

Du skal som forældre sætte dig ind i internettets mekanismer, hvis du skal kunne forstå hvad du formidler til dit barn, når det kommer til digital dannelse. Husk du er barnets rollemodel, så det nytter ikke noget, at du giver den gas med porno, terror, splatter og hvad der ellers er upassende for børn, når du er i deres selskab.

Du ved når du har søgt på en stol, bil eller jeans, så dukker der reklamer op igen og igen om det samme emne (det kalder man retargeting i fagsprog), når du først har vist interesse for et produkt eller et emne, så vil det uvilkårlig dukke op igen og igen. Måske du har et filter der ignorerer dette, men har dit barn dette filter endnu? 

Eksempelvis kunne det være en artikel om ‘den perfekte gamer stol’, hvor personen der skriver artiklen er støttet af en gamer stol producent og derfor ikke er objektiv i sin vurdering. Børn er ligeglade og ofte uvidende om de økonomiske interesser der oftest ligger til grund for sociale medier, komunikation/marketing og spil.

En af de helt grundlæggende ting er, at vise interesse for dit barns færden på nettet på lige fod med fritidsinteresser.
Du skal også som forældre forstå den situation du står i, når du ikke helt ved hvad dit barn foretager sig, hvordan kan du blive klogere på dit barns online adfærd?

En god ting er altid, at bruge sit netværk, venner, bekendte, familie og selvfølgelig finde informationer på nettet. Men, sparring med andre er et vigtigt redskab og kan give dig så meget mere end en artikel eller YouTube video.

Vi har skrevet 10 gode råd ned til dig, dem kan du downloade her som PDFog printe ud.

Og der er også lavet en PDF til børn, som du kan downloade her (den kan sagtens hænges op på værelset).

10 gode råd til forældre vedrørende digital dannelse

Vis interesse. Spørg dit barn hvad det interesserer sig for på nettet og om du må se hvad det er. Det er faktisk kun hvert andet barn der oplever, at forældre interesserer sig for deres liv på nettet (kilde: Børns vilkår).

Lær dit barn at være kritisk overfor hvad det finder af information på nettet. 

Er det nødvendgt at dele alt fra sit privatliv? Lad være med at dele nøgenbilleder, billeder fra toilettet og generelt billeder der er misvisende. Du skal også tænke dig om, når du deler billeder, video og tekst fra andres privatliv eller tagger dem i opslag.

Konsekvenser for fremtiden. Hvad sker der konkret. når man deler ud af sig selv på internettet, hvad kan fremtidige uddannelser, foreninger og ikke mindst virksomheder se.

Tag på ‘virtuelle udflugter’ sammen. Hvis dit barn bruger meget online tid på at lære om for eksempel tøjmode, så sæt jer sammen og lad barnet tage styringen. På den måde lærer du også om dit barns vaner på nettet og hvilke medier det bruger. Man kunne kalde det, at se nettet i “børneperspektiv”.

Få stoppet mobning og dårlig opførsel med det samme. Sprogbrug på nettet kan stikke helt af og i visse tilfælde ende i decideret mobning. Spørg ind til nye ord du ikke kender, forhør dig om nye ‘gamer’ venner eller nye sociale medier de tager i brug.

Struktur på dagligdagen. Behøver dit barn hele tiden være i kontakt med venner, familie, bekendte og ubekendte på nettet? Sluk for telefon, tablet og computer et godt stykke tid inden det er sovetid. Skab rutiner og regler for skærmfri tid.

Tag kontakt med skole, sfo, fritidsklub eller forening og hør, hvad de gør i forhold til digital dannelse.

Snak med andre forældre, hvad de oplever med deres barn og hvad de gør, for at barnet færdes sikkert på nettet og opfører sig pænt.
Sæt dig ind i internettets mekanismer i forhold til reklamer, sociale medier og kortlægning af din færden.

Vil du fordybe dig endnu mere i begrebet Digital Dannelse, så har vi fundet et stort udvalg af faglige og relevante links:

Børns Vilkår – Sådan beskytter du dit barn på nettet

Digitaliseringsstyrelsen – Sammen om digital dannelse

Skole og Forældre – Digitale medier

Center for Digital Pædagogik

Medierådet for børn og unge – Forældre som digitale rollemodeller

Center for Digital Dannelse

Skoleforeningen – Guide til forældre om børn og digitale vaner

Zetland – Digital Dannelse for børn

Denne artikel er støttet af Tuborgfondet i forbindelse med digital læring.

Add comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *