Dansk esport vil hjælpe med at finde en kur mod coronavirus

POSTED BY Kaare Hansen marts 13, 2020 in Nyheder
Post thumbnail

I Danmark er der flere esport foreninger end i noget andet land, og i disse coronavirus (COVID-19) tider står forenings computere slukkede eller bliver brugt meget lidt.

Vi er mange der er berørt af coronavirus på den ene eller den anden måde, så derfor synes vi, at det er en god idé at hjælpe til hvor vi kan. Dansk esport har i flere tilfælde støttet op omkring gode formål og vi synes det er på tide vi gør det igen. 

Hos Kronjyllands Esport & Tech Klub har vi valgt at sætte vores vores 13 computere på lavt blus og køre et program der hedder “Folding@Home”, som hjælper forskere med at finde kure mod diverse sygdomme og deriblandt coronavirus.

Det er jo ingen hemmelighed, at gamere har nogle af de vildeste computere med masser af CPU kraft der ikke altid bliver brugt optimalt.
Kan du som privat person hjælpe med at finde en kur mod coronavirus? Ja, det kan du sagtens du skal bare installere “Folding@Home” applikationen på din computer. Du kan vælge at hjælpe til under eget navn eller som anonym og uanset hvad du vælger, så kan du joine vores gruppe “Dansk esport” ved at taste dette team nummer ind: 237006
Du kan vælge hvilken sygdom du vil “donere” CPU kraft til, men hvis du sætter den til “any disease”, så hjælper du til med at finde en kur mod coronavirus. Det er nemt, smart, simpelt og vigtigst af alt gør du en god gerning.

Hvis du arbejder i en virksomhed, hvor medarbejdere er blevet sendt hjem og I har en IT afdeling, så kunne du måske opfordre til at virksomhedens computere gør nytte i kampen mod coronavirus?

Hvad med strømforbruget? Det kan selvfølgelig koste en del penge at have sin computer kørende 24 timer i døgnet. Bidrag med hvad du kan og vil, og er du i tvivl om strømforbrugetl så hold øje med elmåleren

Stanford University står bag projektet “Folding@Home” og har kørt i næsten to årtier. Programmet kan både køre på Windows, Mac, Linux, PlayStation og Android.

Hjælp os med at sprede budskabet og del denne artikel med venner, familie og kollegaer. Måske vi gamere kan være med til at “redde” verden fra coronavirus?

Du kan læse mere om “Folding@Home” her:
https://foldingathome.org/2020/02/27/foldinghome-takes-up-the-fight-against-covid-19-2019-ncov/

Danske esport der bruger Folding@Home (listen opdateres løbende):
Kronjyllands Esport & Tech Klub
HS eSport (Esbjerg)
Løgumkloster eSport MONKS
Ik Sylvia eSport
Bredballe IF esport
Prophets
RTG Hosting
MicQdk
Støvring eSport
TSi Ravens eSport

Add comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *