Vi er fuldstændig lamslåede!

OPSLÅET AF grafikr 12-12-2019 i ArtiklerNyheder
Post thumbnail

En af Danmarks største fonde – Realdania har med deres pulje “Underværker” givet os tilsagn om 350.000 kr. til etablering af “Kronjyllands Tech Mekka”.
En tilbygning til vores lokale hal med plads til esport, tech klub og makerspace faciliteter, vi er virkelig tæt på målet om at sætte projektet i gang og vi er så tæt på at vi inden så længe entrerer med en arkitekt så vi kan få planlagt nøjagtig hvordan denne bygning skal etableres, udformes og indrettes.

Jeg tør godt sige at vi er stolte, vi er ydmyge og vi er forventningsfulde! Det bliver SÅ stort og vi kan kun sige tusinde tak til Underværker og Lokale og Anlægsfonden som tror på os og vores projekt!
Og i lige så høj grad tusinde tak til vores medlemmer og frivillige som gør det hele muligt og til både forvaltning og politikere i Randers kommune som er til stede med sparring og opbakning – vi tror på at vi sammen kan gøre noget exceptionelt!

Vi har planer om at ordne flere opgaver med frivillige kræfter, så har du evner, know-how eller redskaber der kan hjælpe os? Så tager vi MEGET gerne imod hjælp! Så skriv endelig til forening@k-esport.dk eller svar i tråden her.